Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter lang, 25 meter bred og 15 meter høj.

I 150 dage var jorden i vandmassernes vold.

Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne,

Lav derefter 15 tværstænger af akacietræ til at sikre rækken af moduler, fem tværstænger til hver af boligens tre trævægge, både de to lange sidevægge og den kortere endevæg.

Der blev også lavet 15 sæt tværstænger af akacietræ til at holde modulerne sammen, fem sæt til hver af de tre sider af boligen.

De usyrnede brøds højtid begynder den 15. dag i den samme måned, og den skal vare i syv dage. Under den fest må I ikke spise brød, der er bagt med surdej.

„På den 15. dag i den syvende måned skal I påbegynde løvhyttefesten for Herren, og festen skal vare i syv dage.

Hvad løvhyttefesten angår, skal den vare i en hel uge. Når høsten er overstået, skal festen påbegyndes på den 15. dag i den syvende måned, og både den første dag og den ottende dag skal være hviledage.

15 shekel for en mand over 60 år; og ti shekel for en kvinde over 60 år.

På teltets sydside skal Rubens stamme stå i spidsen for en hærafdeling: Foruden Rubens stamme med dens 46.500 våbenføre mænd under ledelse af Elitzur er der Simeons stamme med 59.300 våbenføre mænd under ledelse af Shelumiel og Gads stamme med 45.650 våbenføre mænd under ledelse af Eljasaf. Det samlede antal våbenføre mænd i Rubens hærafdeling er således 151.450. Disse tre stammer skal følge efter Judas hærafdeling, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.

På teltets nordside skal Dans stamme stå i spidsen for en hærafdeling. Foruden Dans stamme med dens 62.700 våbenføre mænd under ledelse af Ahiezer er der Ashers stamme med 41.500 våbenføre mænd under ledelse af Pagiel og Naftalis stamme med 53.400 våbenføre mænd under ledelse af Ahira. Det samlede antal våbenføre mænd i Dans hærafdeling er således 157.600. Disse tre stammer skal danne bagtrop, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.”

Ofre under løvhyttefesten

På den 15. dag i den syvende måned skal I atter hvile fra det daglige arbejde og samles for Herrens ansigt, for da begynder løvhyttefesten til Herrens ære, og den varer i syv dage.

I mellemtiden var Zeba og Salmunna nået frem til Karkor med de 15.000 mand, der var tilbage af den forenede hær fra øst. 120.000 var faldet for sværdet.

„Det bliver din opgave at bestyre ejendommen og sørge for, at dine sønner og tjenere opdyrker jorden, så den giver udbytte og føde til hans familie. Men Mefiboshet skal fremover bo her i paladset.” Ziba, der havde 15 sønner og 20 tjenere, svarede: „Jeg skal sørge for at efterkomme kongens ønske.” Og fra da af spiste Mefiboshet regelmæssigt sammen med kong David, og han blev behandlet som Davids egne sønner.

og han havde 1000 mand fra sin egen stamme med sig. Ziba, Sauls tjener, og hans 15 sønner og 20 tjenestefolk var også hurtigt taget over Jordanfloden for at møde kongen på den anden side.

En af bygningerne kaldte han „Libanonskovhallen”. Den var 45 m lang, 22,5 m bred og 13,5 m høj. Den var bygget op omkring fire rækker cedertræssøjler. Loftkonstruktionen bestod af 3 gange 15 store tværbjælker af cedertræ, som hvilede på disse cedertræssøjler. Oven på tværbjælkerne var der lagt et bræddeloft bestående af cedertræsplanker.

Han bekendtgjorde også, at den årlige løvhyttefest for fremtiden skulle fejres i Betel den 15. dag i den ottende måned—en dato han selv fandt på, og han indkaldte alle sine præster til at gøre tjeneste i Betel under den ugelange højtid. Da festen begyndte, steg han selv op på alteret i Betel for at tænde ilden og ofre til den guldkalv, han havde ladet opstille der.

Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død,

Kong Jeroboam II af Israel

I kong Amatzja af Judas 15. regeringsår blev Jeroboam, søn af Joash, konge i Israel. Han regerede i 41 år i Samaria.

Jeg vil give dig endnu 15 år at leve i, og jeg vil frelse både dig og Jerusalem fra assyrerkongen, for min egen æres skyld og for min tjener Davids skyld.”

Ulams sønner var dygtige bueskytter, og han havde ualmindeligt mange børn og børnebørn, i alt 150. Alle de her nævnte personer tilhørte Benjamins stamme.

Lodtrækningen gav følgende resultat: Jojarib blev nr. 1, Jedaja nr. 2, Harim nr. 3, Seorim nr. 4, Malkija nr. 5, Mijjamin nr. 6, Hakkotz nr. 7, Abija nr. 8, Jeshua nr. 9, Shekanja nr. 10, Eljashib nr. 11, Jakim nr. 12, Huppa nr. 13, Jeshebab nr. 14, Bilga nr. 15, Immer nr. 16, Hezir nr. 17, Happizetz nr. 18, Petahja nr. 19, Ezekiel nr. 20, Jakin nr. 21, Gamul nr. 22, Delaja nr. 23 og Ma’azja nr. 24.

Hvert hold bestod af en leder samt 11 af hans sønner og slægtninge, og lodtrækningen resulterede i følgende rækkefølge: Josef nr. 1, Gedalja nr. 2, Zakkur nr. 3, Jitzri nr. 4, Netanja nr. 5, Bukkija nr. 6, Jesarela nr. 7, Jeshaja nr. 8, Mattanja nr. 9, Shimi nr. 10, Azarel nr. 11, Hashabja nr. 12, Shubael nr. 13, Mattitja nr. 14, Jeremot nr. 15, Hananja nr. 16, Joshbekasha nr. 17, Hanani nr. 18, Malloti nr. 19, Elijata nr. 20, Hotir nr. 21, Giddalti nr. 22, Mahaziot nr. 23 og Romamti-Ezer nr. 24.

Salomon foretog derefter en optælling af alle udlændinge, som boede i landet, sådan som hans far tidligere havde gjort. Det samlede antal udlændinge var 153.600,

Kong Hiram havde nemlig sendt ham nogle skibe fra sin egen flåde, bemandet med erfarne søfolk. Salomons folk sejlede nu sammen med dem til Ofir, og de kom tilbage med mere end 15 tons guld, som de afleverede til Salomon.

I årets tredje måned i kong Asas 15. regeringsår mødte de op i Jerusalem.

Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død,

Efterkommere af Parosh: 2172, af Shefatja: 372, af Arach: 775, af Pahat-Moab (Jeshuas og Joabs efterkommere): 2812, af Elam: 1254, af Zattu: 945, af Zakkaj: 760, af Bani: 642, af Bebaj: 623, af Azgad: 1222, af Adonikam: 666, af Bigvaj: 2056, af Adin: 454, af Ater (Hizkijas efterkommere): 98, af Betzaj: 323, af Jora: 112, af Hashum: 223, af Gibbar: 95. Dem fra Betlehem: 123, fra Netofa: 56, fra Anatot: 128, fra Azmavet: 42, fra Kirjat-Jearim, Kefira og Be’erot: 743, fra Rama og Geba: 621, fra Mikmas: 122, fra Betel og Aj: 223, fra Nebo: 52. Efterkommere af Magbish: 156, af den anden Elam: 1254 og af Harim: 320. Folkene fra Lod, Hadid og Ono: 725, fra Jeriko: 345 og fra Sena’a: 3630.

Fra Pinehas’ slægt: Gershom. Fra Itamars slægt: Daniel. Fra Davids slægt: Hattush, en efterkommer af Shekanja. Fra Parosh’ slægt: Zekarja samt 150 andre mænd. Fra Pahat-Moabs slægt: Eljoenaj, søn af Zerahja, samt 200 andre mænd. Fra Zattus slægt: Shekanja, søn af Jahaziel, samt 300 andre mænd. Fra Adins slægt: Ebed, søn af Jonatan, samt 50 andre mænd. Fra Elams slægt: Jeshaja, søn af Atalja, samt 70 andre mænd. Fra Shefatjas slægt: Zebadja, søn af Mikael, samt 80 andre mænd. Fra Joabs slægt: Obadja, søn af Jehiel, samt 218 andre mænd. Fra Banis slægt: Shelomit, søn af Josifja, samt 160 andre mænd. Fra Bebajs slægt: Zekarja, søn af Bebaj, samt 28 andre mænd. Fra Azgads slægt: Johanan, søn af Hakkatan, samt 110 andre mænd. Fra Adonikams slægt: Elifelet, Jeiel, Shemaja og 60 andre mænd, som kom senere. Fra Bigvajs slægt: Utaj og Zabud samt 70 andre mænd.

Jeg forsørgede ellers 150 judæiske embedsmænd foruden fremmede, der kom på besøg.

Men jøderne i Susa fortsatte som nævnt den næste dag og hvilede først den 15. dag i den 12. måned, hvor de fejrede sejren med fest og dans.

I brevet opfordrede han dem til hvert år at fejre den 14. og 15. dag i den 12. måned.

„Gå tilbage til Hizkija,” sagde Herren til Esajas. „Sig til ham: Herren, din forfar Davids Gud, har hørt din bøn og set dine tårer. Jeg vil give dig endnu 15 år at leve i,

På den 15. dag i samme måned sagde Herren til mig:

På den 15. dag i den syvende måned begynder løvhyttefesten, og regenten skal, i den uge festen varer, sørge for alt, hvad der skal bruges i form af syndofre, brændofre, afgrødeofre og olie, akkurat som under påskefesten.”

Derpå førte han mig rundt i den ydre forgård. I hvert af forgårdens fire hjørner var der et indhegnet rum, som var 20 m langt og 15 m bredt. De var alle lige store.

Så købte jeg hende for 15 sølvstykker og halvanden tønde byg.