Salme 120-132
Dette er Biblen på dansk
120 Jeg råbte til Herren i Nød, og han svarede mig. 2 Herre, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge! 3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge! 4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel. 5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte! 6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred. 7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
121 Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp? 2 Fra Herren kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber. 3 Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; 4 nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. 5 Herren er den, som bevarer dig, Herren er din Skygge ved din højre; 6 Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten; 7 Herren bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; 8 Herren bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!
122 Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til Herrens Hus!" 2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem, 3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles; 4 thi did op drager Stammerne, Herrens Stammer en Vedtægt for Israel om at prise Herrens Navn. 5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig! 7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge! 8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred, 9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
123 Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! 2 Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne Herren vor Gud, til han er os nådig. 3 Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, 4 overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!
124 Havde Herren ej været med os - så siger Israel - 2 havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; 3 så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; 4 så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, 5 over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. 6 Lovet være Herren, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! 7 Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. 8 Vor Hjælper Herrens Navn, Himlens og Jordens Skaber.
125 De der stoler På Herren, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes. 2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og Herren hegner sit Folk fra nu og til evig Tid : 3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret. 4 Herre, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet; 5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive Herren tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!
126 Da Herren hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende; 2 da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "Herren har gjort store Ting imod dem!" 3 Herren har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. 4 Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme! 5 De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang; 6 de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.
127 Dersom Herren ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom Herren ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves. 2 Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne. 3 Se, Sønner er Herrens Gave, Livsens Frugt er en Løn. 4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom. 5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.
128 Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! 2 Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! 3 Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. 4 Se, så velsignes den Mand, der frygter Herren.
5 Herren velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage 6 og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!
129 Sang til Festrejserne.
2 De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke. 3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer; 4 retfærdig er Herren, han overskar de gudløses Reb.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam, 6 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå, 7 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn; 8 Folk, som går forbi, siger ikke: "Herrens Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i Herrens Navn!"
130 Fra det dybe råber jeg til 2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst! 3 Tog du Vare, Herre, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå? 4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes. 5 Jeg håber.på Herren, min Sjæl håber på hans Ord, 6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
7 Israel, bi på Herren! Thi hos Herren er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod. 8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,
131 Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje. 2 Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos Herren. 3 Israel, bi på Herren fra nu og til evig Tid!
132 Herre, kom David i Hu for al hans møje, 2 hvorledes han tilsvor Herren, gav Jakobs Vældige et Løfte : 3 "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje, 4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile, 5 før jeg har fundet Herren et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!" 6 "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark; 7 lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!" 8 Herre, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark! 9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd! 10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
11 Herren tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone. 12 Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone! 13 Thi Herren har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig : 14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket. 15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød, 16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd. 17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe. 18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"