4 Mosebog 26-28
Dette er Biblen på dansk
26 Efter denne Plage talede Herren til Moses og Eleazar, Præsten Arons Søn, og sagde: 2 "Hold Mandtal over hele Israeliternes Menighed fra Tyveårsalderen og opefter, Fædrenehus for Fædrenehus, alle våbenføre Mænd i Israel!" 3 Da mønstrede Moses og Præsten Eleazar dem på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko 4 fra Tyveårsalderen og opefter, som Herren havde pålagt Moses. Og Israeliterne, som var udvandret fra Ægypten, var følgende:
5 Ruben, Israels førstefødte; Rubens Sønner: Fra Hanok stammer Hanokiternes Slægt, fra Pallu Palluiternes Slægt, 6 fra Hezron Hezroniternes Slægt og fra Karmi Karmiternes Slægt. 7 Det var Rubeniternes Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 43730. 8 Pallus Søn var Eliab; 9 Eliabs Sønner: Nemuel, Datan og Abiram; det var den Datan og den Abiram, Menighedens udvalgte, som satte sig op imod Moses og Aron sammen med Koras Tilhængere, da de satte sig op imod Herren; 10 og Jorden åbnede sit Gab og slugte dem sammen med Kora, da hans Tilhængere omkom, idet Ilden fortærede de 25O Mænd, og de blev et Tegn til Advarsel. 11 Men Koras Sønner omkom ikke.
12 Simeons Sønners Slægter var følgende: Fra Nemuel stammer Nemueliternes Slægt, fra Jamin Jaminiternes Slægt, fra Jakin Jakiniternes Slægt, 13 fra Zera Zeraiternes Slægt og fra Sjaul Sjauliternes Slægt. 14 Det var Simeoniternes Slægter, 22200. 15 Gads Sønners Slægter var følgende: Fra Zefon stammer Zefoniternes Slægt, fra Haggi Haggiternes Slægt, fra Sjuni Sjuniternes Slægt, 16 fra Ozni Ozniternes Slægt, fra Eti Eriternes Slægt, 17 fra Arod Aroditernes Slægt og fra Ar'eli Ar'eliternes Slægt. 18 Det var Gads Sønners Slægter, de af dem, som mønstredes, 4O5OO.
19 Judas Sønner var Er og Onan. men Er og Onan døde i Kana'ans Land. 20 Judas Sønners Slægter var følgende: Fra Sjela sammer Sjelaniternes Slægt, fra Perez Pereziternes Slægt og fra Zera Zeraiternes Slægt; 21 Perezs Sønner: Fra Hezron stammer Heztoniternes Slægt og fra Hamul Hamuliternes Slægt. 22 Det var Judas Slægter, de af dem, som mønstredes, 76500.
23 Issakars Sønners Slægter var følgende: Fra Tola stammer Tolaiternes Slægt, fra Pua Puniternes Slægt; 24 fra Jasjub Jasjubiternes Slægt og fra Sjimron Sjimroniternes Slægt. 25 Det var Issakars Slægter, de af dem, som mønstredes, 64 300.
26 Zebulons Sønners Slægter var følgende: Fra Sered stammer Serediternes Slægt, fra Elon Eloniternes Slægt og fra Jale'el Jale'eliternes Slægt. 27 Det var Zebuloniternes Slægter, de af dem, som mønstredes, 60 508
28 Josefs Sønners Slægter var følgende: Manasse og Efraim; 29 Manasses Sønner: Fra Makir stammer Makiriternes Slægt; Makir avlede Gilead, fra Gilead stammer Gijeaditernes Slægt; 30 Gileads Sønner var følgende: Fra Abiezer stammer Abiezriternes Slægt, fra Helek Helekiternes Slægt, 31 fra Asriel Asrieliternes Slægt, fra Sjekem Sjekemiternes Slægt, 32 fra Sjemida Sjemidaiternes Slægt og fra Hefer Heferiternes Slægt; 33 men Zelofhad, Hefers Søn, havde ingen Sønner, kun Døtre; Zelofhads Døtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza. 34 Det var Manasses Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 52700.
35 Efraims Sønners Slægter var følgende: Fra Sjutela stammer Sjutelaiternes Slægt, fra Beker Bekeriternes Slægt og fra Tahan Tahaniternes Slægt; 36 Sjultelas Sønner var følgende: Fra Eran stammer Eraniternes Slægt. 37 Detvar Efraimiternes Slægter, de af dem, som mønstedes, 32500. Det var Josefs Sønners Slægter.
38 Benjamins Sønners Slægtervar følgende: Fra Bela stammer Belaiternes Slægt, fra Asjbel Asjbeliternes Slægt, fra Ahiram Ahiramiternes Slægt, 39 fra Sjufam Sjufamiternes Slægt og fra Hufam Hufamiternes Slægt. 40 Belas Sønner: Ard og Na'aman; fra Ard stammer Arditernes Slægt, fra Na'aman Na'amiteroes Slægt. 41 Det var Benjamins Sønners Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 45600.
42 Dans Sønners Slægter var følgende: Fra Sjuham stammer. Sjuhamiternes Slægt. Det var Dans Slægter, Slægt for Slægt. 43 Alle Sjuhamiternes Slægter, de af dem, som mønstredes, udgjorde 64 400.
44 Asers Sønners Slægter var følgende: Fra Jimna stammer Jimniternes Slægt, fra Jisjvi Jisjviternes Slægt og fra Beri'a Beri'aiternes Slægt; 45 fra Beri'as Sønner: Fra Heber stammer Hebriternes Slægt og fra Malkiel Malkieliternes Slægt. 46 Asers Datter hed Sera. 47 Det var Asers Sønners Slægter, og de af dem, som mønsttedes, udgjorde 53400.
48 Naftalis Sønners Slægter var følgende: Fra Jaze'el stammer Jaze'eliternes Slægt, fra Guni Guniternes Slægt, 49 fra Jezer Jezeriternes Slægt og fra Sjillem Sjillemiternes Slægt, 50 Det var Naftalis Slægter, Slægt for Slægt, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 45400.
51 Det var dem af Israeliterne, som mønstredes, 601730.
52 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 53 Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de optalte Navne. 54 En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en lille Stamme en lille; enhver af dem skal der gives en Arvelod efter Tallet på de mønstrede i den. 55 Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal have deres Arvelodder efter Navnene på deres fædrene Stammer; 56 ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller lille, have sin Arvelod tildelt.
57 Følgende er de af Leviterne, der mønstredes, Slægt for Slægt: Fra Gerson stammer Gersoniternes Slægt, fra Kehat Kehatiternes Slægt og fra Merari Merariternes Slægt. 58 Følgende er Levis Slægter: Libniternes Slægt, Hebroniternes Slægt, Maliternes Slægt, Musjiternes Slægt og Koraiternes Slægt. Kehat avlede Amram. 59 Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som fødtes Levi i Ægypten; hun fødte for Amram Aron, Moses og deres Søster Mirjam. 60 For Aron fødtes Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. 61 Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for Herrens Åsyn. 62 De af dem, der mønstredes, udgjorde 23000, alle af Mandkøn fra en Måned og opefter. De mønstredes nemlig ikke sammen med de andre Israeliter, da der ikke var givet dem nogen Arvelod blandt Israeliterne.
63 Det var dem, der mønstredes af Moses og Præsten Eleazar, da disse mønstrede Israeliterne på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko. 64 Blandt dem var der ingen, som var mønstret af Moses og Præsten Aron, da de mønstrede Israeliterne i Sinaj Ørken; 65 thi Herren havde sagt til dem, at de skulde dø i Ørkenen. Derfor var der ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn.
27 Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse - de hørte altså til Josefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - trådte hen 2 og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar, Øversterne og hele Menigheden ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde: 3 "Vor Fader døde i Ørkenen han hørte ikke med til Koras Tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod Herren, men døde for sin egen Synds Skyld og han havde ingen Sønner. 4 Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brødre!" 5 Og Moses lagde deres Sag frem for Herrens Åsyn.
6 Da talede Herren således til Moses: 7 "Zelofbads Døtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til Arvelod mellem deres Faders Brødre og lad deres Faders Arvelod tilfalde dem 8 Og til Israeliterne skal du tale og sige således: Når en Mand dør uden at efterlade sig nogen Søn, da skal I lade hans Arvelod gå i Arv til hans Datter; 9 har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans Brødre; 10 har han heller ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans Farbrødre; 11 og har hans Fader ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans nærmeste kødelige Slægtning, som så skal arve den. Det skal være Israeliterne en retsgyldig Anordning, som Herren har pålagt Moses."
12 Og Herren sagde til Moses: "Stig op på Åbarimbjerget her og se ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne. 13 Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægt ligesom din Broder Aron; 14 I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengang Menigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsyn ved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken.
15 Og Moses talte således til Herren: 16 "Måtte Herren, Gud over alt Køds Ånder, indsætte en Mand over Menigheden, 17 som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre dem ud og hjem, for at ikke Herrens Menighed skal blive som en Hjord uden Hyrde!" 18 Da sagde Herren til Moses: "Tag Josua, Nuns Søn, en Mand, i hvem der er Ånd, læg din Hånd på ham, 19 fremstil ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden og indsæt ham således i deres Påsyn; 20 og overdrag ham noget af din Værdighed, for at hele Israeliternes Menighed kan adlyde ham. 21 Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims Kendelse for Herrens Åsyn; på hans Bud skal han drage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alle Israeliterne, hele Menigheden." 22 Moses gjorde som Herren havde pålagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden; 23 og han lagde sine Hænder på ham og indsatte ham, således som Herren havde påbudt ved Moses.
28 Og Herren talede til Moses og sagde: 2 Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe mig mine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de fastsatte Tider! 3 Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe Herren: Hver Dag to årgamle, lydefri Lam som dagligt Brændoffer; 4 det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid; 5 og som Afgrødeoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter 6 det er det daglige Brændoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til en liflig Duft, et Ildoffer for Herren 7 fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert Lam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af stærk Drik for Herren. 8 Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgrødeoffer og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren. 9 På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og som Afgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med tilhørende Drikoffer, 10 et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Drikofer.
11 På den første Dag i hver Måned skal I som Brændoffer bringe Herren to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr, 12 og som Afgrødeoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, som Afgrødeoffer for hver Væder to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, 13 og som Afgrødeoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, et Brændoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for Herren; 14 desuden de tilhørende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, en Tredjedel Hin for hver Væder og en Fjerdedel Hin for hvert Lam. Det er det månedlige Brændoffer for hver af Årets Måneder. 15 Tillige skal der foruden det daglige Brændoffer ofres Herren en Gedebuk som Syndoffer med tilhørende Drikoffer.
16 På den fjortende Dag i den første Måned skal dervære Påske for Herren. 17 Den femtende Dag i den Måned er det Højtid; i syv Dage skal der spises usyrede Brød. 18 På den første Dag skal der være Højtidsstævne, intet som belst Arbejde må I udføre. 19 Da skal I bringe som Ildoffer, som Brændoffer for Herren, to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage 20 og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel rørt i Olie; tre Tiendedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hver Væder 21 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; 22 desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning. 23 Foruden Morgen brændofferet, det daglige Brændoffer, skal I ofre det. 24 Sådanne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildofferspise til en liflig Duft for Herren; de skal ofres med tilhørende Drikoffer foruden det daglige Brændoffer. 25 På den syvende Dag skal I holde Højtidsstævne; intet som helst Arbejde må I udføre.
26 På Førstegrødens Dag, når I bringer Herren Afgrødeoffer af den ny Afgrøde på eders Ugefest, skal I holde Højtidsstævne; intet som helst Arbejde må I udføre. 27 Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for Herren ofre to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam 28 og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver Væder 29 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; 30 desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning. 31 Foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer skal I ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilhørende Drikofre.