Mikas 4-5
Dette er Biblen på dansk
4 Og det skal ske i de sidste Dage, at HerrenS Huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkeslag strømme. 2 og talrige Folk komme vandrende: "Kom, lad os drage til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus; os skal han lære sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem Herrens Ord." 3 Da dømmer han mange Folkeslag imellem, skifter Ret mellem talrige, fjerne Folk; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingårdsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Våbenfærd mer. 4 Da sidder hver under sin Vinstok og sit Figenfræ, og ingen. skræmmer dem, så sandt Hærskarers Herres Mund har talet. 5 Thi alle Folkeslag vandrer hvert i sin Guds Navn, men vi vil vandre i Herren vor Guds Navn for evigt og altid.
6 På hin Dag, lyder det fra Herren, samler jeg det, der halter, sanker det spredte sammen og det, jeg har hjemsøgt med ondt. 7 Det haltende gør jeg til en Rest, det svage til et kraftigt Folk; og Herren er Konge over dem på Zions Bjerg fra nu og til evig Tid.
8 Men du, o Hyrdetårn, Zions Datters Høj, til dig skal det komme, det forrige Herredømme tilfalde dig, Jerusalems Datters Rige. 9 Hvi skriger du dog så højt?. Er Kongen ikke i dig?. Er da din Rådgiver borte, nu du grebes af Fødselsveer? 10 Vrid dig og vånd dig som i Barnsnød, Zions Datter! Thi nu skal du ud af Byen og bo på Marken, og du skal komme til Babel; der skal du frelses, der vil Herren genløse dig af dine Fjenders Hånd. 11 Nu er de samlet imod dig, de mange Folk, som siger: "Vanæres skal det; vort Øje skal se med Skadefryd på Zion." 12 Men de, de kender ikke det mindste til Herrens Tanker, de fatter ikke hans Råd, at han samled dem som Neg på Lo. 13 0p og tærsk, du Zions Datter! Thi jeg giver dig Horn af Jern, jeg giver dig Klove af Kobber. Du skal knuse de mange Folk, lægge Band på Byttet for Herren, på Godset for al Jordens Herre. 14. Riv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slår de Israels Hersker på Kinden.
5 Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage. 2 Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne. 3 Han skal stå og vogte i Herrens Kraft, i Herren sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser. 4 Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd, 5 som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.
6 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra Herren, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn. 7 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst. 8 Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.
9 På hin Dag, lyder det fra Herren, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet. 10 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned, 11 rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer; 12 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk. 13 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde; 14 i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.