5 Mosebog 10-12

Dette er Biblen på dansk

10 Ved denne Tid sagde Herren til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også en Ark af Træ! ² Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!" ³ Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i Hånden. ⁴ Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som Herren havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og Herren overgav mig dem. ⁵ Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som Herren havde pålagt mig.

⁶ Og Israelitterne drog fra Beerotbene Jåkan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted. ⁷ Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.

⁸ På den Tid udskilte Herren Levis Stamme til at bære Herrens Pagts Ark og til at stå for Herrens Åsyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag. ⁹ Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; Herren selv er hans Arvelod, som Herren din Gud lovede ham.

¹⁰ Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og Herren bønhørte mig også denne Gang; Herren vilde ikke tilintetgøre dig. ¹¹ Da sagde Herren til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!"

¹² Og nu, Israel! Hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, så du vandrer på alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, ¹³ så du holder Herrens Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, for at det må gå dig vel. ¹⁴ Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud; ¹⁵ men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt. ¹⁶ Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive! ¹⁷ Thi Herren eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe, ¹⁸ som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder. ¹⁹ Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten. ²⁰ Herren din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge! ²¹ Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set! ²² Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har Herren din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!

11 Så elsk da Herren din Gud og hold hans Forskrifter, hans Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage: ² jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set det; betænk derfor i Dag Herren eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans stærke Hånd og udstrakte Arm, ³ hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao, Ægypterkongen, og hele hans Land, ⁴ og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne, som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle hen over og tilintetgjorde for stedse, ⁵ og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet her, ⁶ og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn Eliabs Sønner, hvorledes Jorden åbnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem, midt iblandt hele Israel! ⁷ Thi med egne Øjne har I set al den Stordåd, Herren har øvet!

⁸ Så hold da alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, for at I kan vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Besiddelse, ⁹ og for at I kan få et langt Liv på den Jord, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med Mælk og Honning. ¹⁰ Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måtte du vande Landet med din Fod, som en Urtehave; ¹¹ nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med Bjerge og Dale, der drikker Vand, når Regnen falder fra Himmelen, ¹² et Land, som Herren din Gud har Omhu for, og som Herren din Guds Øjne stadig hviler på, fra Årets Begyndelse og til dets Slutning.

¹³ Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag pålægger eder, så I elsker Herren eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl, ¹⁴ så vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, både Tidligregn og Sildigregn, så du kan høste dit Korn, din Most og din Olie; ¹⁵ og jeg vil give Græs på din Mark til dit Kvæg; og du skal spise dig mæt. ¹⁶ Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dåres, så I falder fra og dyrker andre Guder og tilbeder dem; ¹⁷ thi da vil Herrens Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, så der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde, og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, Herren vil give eder.

¹⁸ I skal lægge eder disse mine Ord på Hjerte og Sinde, binde dem som et Tegn om eders Hånd og lade dem være et Erindringsmærke på eders Pande, ¹⁹ og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op. ²⁰ Og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte, ²¹ for at I og eders Børn må leve i det Land, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem, så længe Himmelen er over Jorden. ²² Thi hvis I vogter vel på alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger eder at holde, så I elsker Herren eders Gud og vandrer på alle hans Veje og hænger fast ved ham, ²³ så skal Herren drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I. ²⁴ Hver Plet, eders Fodsål betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders Landemærker strække sig. ²⁵ Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for eder skal Herren eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder, således som han lovede eder.

²⁶ Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse, ²⁷ Velsignelsen, hvis I lyder Herren eders Guds Bud, som jeg i Dag pålægger eder, ²⁸ og Forbandelsen, hvis ikke lyder Herren eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til andre Guder, I ikke før kendte til. ²⁹ Og når Herren din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, så skal du lægge Velsignelsen på Garizims Bjerg og Forbandelsen på Ebals Bjerg. ³⁰ De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de Kanånæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens Træ. ³¹ Thi I står jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gå ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren eders Gud vil give eder. Når I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der, ³² skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag forelægger eder!

12 Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, Herren, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så længe I lever på Jorden. ² I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og under alle grønne Træer! ³ I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted. ⁴ I må ikke bære eder således ad over for Herren eders Gud; ⁵ men til det Sted, Herren eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gå hen; ⁶ derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg; ⁷ der skal I holde Måltid for Herren eders Guds Åsyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad Herren din Gud velsigner dig med. ⁸ I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt; ⁹ thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, Herren din Gud vil give dig. ¹⁰ Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land, Herren eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder Ro for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt, ¹¹ da skal det Sted, Herren eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover Herren; ¹² og der skal I være glade for Herren eders Guds Åsyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre. ¹³ Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst Sted, dit Øje falder på. ¹⁴ Men på det Sted Herren udvælger i en af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg pålægger dig. ¹⁵ Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som Herren din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte. ¹⁶ Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.

¹⁷ Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser; ¹⁸ men for Herren din Guds Åsyn, på det Sted, Herren din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for Herren din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver dig. ¹⁹ Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit Land! ²⁰ Når Herren din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at spise", så spis kun Kød, så meget du lyster. ²¹ Hvis det Sted, Herren din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og Småkvæg, som Herren giver dig, således som jeg har pålagt dig, og spise det inden dine Porte, så meget du lyster. ²² Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både urene og rene må spise det. ²³ Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet. ²⁴ Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som Vand. ²⁵ Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, had der er ret i Herrens Øjne. ²⁶ Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, Herren udvælger; ²⁷ og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på Herren din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses på Herren din Guds Alter, men Kødet må du spise. ²⁸ Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i Herren din Guds Øjne.

²⁹ Når Herren din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land, ³⁰ så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig ad." ³¹ Således må du ikke bære dig ad over for Herren din Gud; thi alt, hvad der er Herren en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder! ³² Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.