26 At en tåbe bliver æret er lige så upassende
    som regn i tørtiden eller sne om sommeren.

² En svale sætter sig ikke på din skulder,
    og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.

³ En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk,
    en tåbe lærer kun ved at få tæsk.
⁴ Giver du en tåbe igen med samme mønt,
    kommer du selv til at ligne en tåbe.
⁵ Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe,
    kan han måske indse sin tåbelighed.
⁶ Det er skørt at sende en besked med en tåbe,
    det er værre end ingenting, det giver bagslag.
⁷ Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog,
    er det som en lam, der prøver at gå.
⁸ At hædre en tåbe er lige så tosset
    som at binde stenen fast til slyngen.
⁹ En tåbe, der stiver sig af med ordsprog,
    er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.
¹⁰ Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste,
    er som en skytte, der skyder på må og få.
¹¹ En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed,
    er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.
¹² En tåbe, der er ærlig, er bedre faren
    end den, der fejlagtigt tror, han er klog.

¹³ Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde,
    for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”
¹⁴ Den dovne vender og drejer sig i sengen,
    som døren drejer sig på sine hængsler.
¹⁵ Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
    men gider ikke føre hånden til munden.
¹⁶ Den dovne er klogere i sine egne øjne
    end syv vise og fornuftige mennesker.

¹⁷ En forbipasserende, der blander sig i et skænderi,
    er som en, der rykker en vild hund i øret.
^18-19 Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov,
    er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.

²⁰ Uden brændsel går ilden ud,
    uden bagtalelse dør striden ud.
²¹ En kværulant får en strid til at blusse op,
    som når man bærer brænde til bålet.
²² Sladder sluges med hud og hår
    og lagrer sig dybt i sindet.

²³ Som skinnende glasur på en grim lerkrukke
    er smukke ord, der dækker over falske motiver.
²⁴ En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord,
    men er fyldt med had indvendigt.
²⁵ Tro ikke på de venlige ord,
    for hans hjerte er fuldt af onde planer.
²⁶ Skønt han snedigt skjuler sit had,
    bliver det før eller senere klart for enhver.
²⁷ Den, der graver en grav for andre, falder selv i den,
    den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.
²⁸ Den, der lyver, viser sit had,
    ondsindet smiger gør megen fortræd.