Add parallel Print Page Options

29 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig, da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke, som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt, da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig, da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod, da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet. Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod, Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund, 10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen; 11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære. 12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper; 13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte; 14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind. 15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod; 16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag; 17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab. 18 Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen; 19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene; 20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!" 21 Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd; 22 ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem; 23 de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn. 24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde. 25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

Job's Summary Defense

29 And Job again (A)took up his discourse, and said:

“Oh, that I were as in the months of old,
    as in the days when God watched over me,
when his (B)lamp shone upon my head,
    and by his light I walked through darkness,
as I was in my prime,[a]
    when the (C)friendship of God was upon my tent,
when the Almighty was yet with me,
    when my (D)children were all around me,
when my steps were (E)washed with (F)butter,
    and (G)the rock poured out for me streams of (H)oil!
When I went out to (I)the gate of the city,
    when I prepared my seat in the square,
the young men saw me and withdrew,
    and the aged rose and stood;
the princes refrained from talking
    and (J)laid their hand on their mouth;
10 the voice of the nobles was hushed,
    and their (K)tongue stuck to the roof of their mouth.
11 When the ear heard, it called me blessed,
    and when the eye saw, it approved,
12 because I (L)delivered the poor who cried for help,
    and the fatherless who had none to help him.
13 (M)The blessing of him who was (N)about to perish came upon me,
    and I caused (O)the widow's heart to sing for joy.
14 I (P)put on righteousness, and it clothed me;
    my justice was like a robe and (Q)a turban.
15 I was (R)eyes to the blind
    and feet to the lame.
16 I was a father to the needy,
    and I searched out (S)the cause of him whom I did not know.
17 I (T)broke (U)the fangs of the unrighteous
    and made him drop his prey from his teeth.
18 (V)Then I thought, ‘I shall die in my (W)nest,
    and I shall multiply my days as (X)the sand,
19 my (Y)roots spread out to (Z)the waters,
    with the dew all night on my (AA)branches,
20 my glory fresh with me,
    and my (AB)bow ever (AC)new in my hand.’

21 “Men listened to me and waited
    and kept silence for my counsel.
22 After I spoke they did not speak again,
    and my word (AD)dropped upon them.
23 They waited for me as for the rain,
    and they (AE)opened their mouths as for the (AF)spring rain.
24 I smiled on them when they had no confidence,
    and (AG)the light of my (AH)face they did not cast down.
25 I chose their way and sat as chief,
    and I lived like (AI)a king among his troops,
    like one who comforts mourners.

Footnotes

  1. Job 29:4 Hebrew my autumn days