Ezekiel 15
Bibelen på hverdagsdansk
Jerusalem—en uduelig vinstok
15 Herren sagde til mig:
2 „Du menneske, hvad kan man bruge træet fra en vildtvoksende vinstok til? Det kan ikke sammenlignes med skovens andre træer. 3 Man kan ikke engang bruge det til at lave knager eller kroge af. 4 Prøver man at bruge det til brændsel, brænder de tynde grene alt for hurtigt, mens stammen har svært ved at fænge. 5 Det kan altså hverken bruges til forarbejdning eller som brændsel.
6 Jerusalems indbyggere er som en vildtvoksende vinstok, jeg har kastet på bålet. 7 Jeg vil sørge for, at de, der undslap ilden første gang, kommer på det næste bål. Da vil I indse, at jeg er Herren. 8 Ja, jeg lægger landet øde, fordi de gjorde oprør imod mig.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.