26 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe. ² Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand. ³ Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg. ⁴ Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han. ⁵ Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis. ⁶ Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe. ⁷ Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund. ⁸ Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe. ⁹ Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund. ¹⁰ Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken. ¹¹ Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab. ¹² Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham. ¹³ Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!" ¹⁴ Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje. ¹⁵ Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden. ¹⁶ Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar. ¹⁷ Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid. ¹⁸ Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død, ¹⁹ er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun." ²⁰ Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte. ²¹ Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv. ²² Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre. ²³ Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber. ²⁴ Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig; ²⁵ gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru. ²⁶ Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling. ²⁷ I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv. ²⁸ Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.