Add parallel Print Page Options

Elskede venner, husk på, at for Gud er én dag som 1000 år, og 1000 år som én dag. Det er ikke, fordi Gud er langsom til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener. Men han er uhyre tålmodig over for menneskeheden, fordi han ikke ønsker, at nogen skal gå fortabt, men at alle kan få lejlighed til at tage afstand fra deres synd og tage imod hans frelse.

10 Herrens dag kommer! Den kommer lige så uventet som en tyv om natten. Da vil himlen forsvinde med et stormsus, stjernebillederne[a] vil brænde op og blive til intet, og jorden med alt, hvad mennesker har skabt på den, vil brænde op.[b]

11 Da nu vores jord står over for en total tilintetgørelse, bør I så ikke desto mere leve i lydighed mod Guds vilje? 12 Vær i forventning til, at Guds dag kommer snart, og gør, hvad I kan, for at det skal ske hurtigt. Når den dag kommer, vil himlen bryde i brand og forsvinde, og stjernerne vil brænde op og smelte. 13 Men vi ser frem til den nye himmel og den nye jord, som Gud har lovet os, og dér hersker Guds vilje uden begrænsning.

14 Når I nu har det at se frem til, kære venner, så stræb efter, at der ikke skal være noget at udsætte på jer, men at I kan træde frem for Gud med fred i sindet.

Read full chapter

Footnotes

  1. 3,10 Eller: „elementerne”. Ordets betydning er omstridt her.
  2. 3,10 Den græske tekst er usikker. Nogle håndskrifter siger: „jorden og alle dens aktiviteter vil blive afsløret.” Andre igen siger: „jorden og alle dens aktiviteter vil ikke være at se længere”.