Add parallel Print Page Options

Tillid til Herren

27 En sang af David.

Herren er mit lys og min redning,
    så hvem har jeg grund til at frygte?
Herren beskytter mit liv,
    hvad har jeg så at være bange for?
Når mine fjender angriber mig og vil mig til livs,
    så snubler de alle og falder.
Selv om jeg omringes af en hær, er jeg ikke bange.
    Selv om alt tyder på krig, er jeg stadig tryg.
Jeg har bedt Herren om én ting,
    og det er mit højeste ønske:
at få lov at leve i hans nærhed livet igennem,
    at se hans herlighed og meditere i hans helligdom.
Herren beskytter mig,
    når der er fare på færde.
Han skjuler mig i sit telt,
    sætter mig højt på en klippe.
Dér kan jeg være i fred,
    for fjenden kan ikke nå mig.
Dér vil jeg bringe ofre til Herren
    og lovprise ham af hele mit hjerte.

Herre, hør min bøn!
    Vær mig nådig og svar mig.
Mit hjerte byder mig at søge dig,
    og derfor kommer jeg til dig.[a]
Vend mig ikke ryggen, Herre.
    Vis ikke din tjener bort i vrede.
Du er min redning, svigt mig ikke nu!
    Lad mig ikke i stikken, min frelses Gud!
10 Selv hvis min far og mor forlod mig,
    ville du altid blive hos mig, Herre.
11 Vis mig den vej, jeg bør følge,
    led mig på ærlighedens sti.
Mine fjender venter på, at jeg falder.
12     Lad mig ikke falde i hænderne på dem!
De anklager mig for ting, jeg ikke har gjort,
    og de er altid ude på vold.
13 Men jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe mig,
    så jeg oplever hans godhed hele mit liv.
14 Regn med Herren og hold ud!
    Stol på ham og tab ikke modet!

Footnotes

  1. 27,8 Teksten er uklar.