Job 29

Bibelen på hverdagsdansk

² „Ak, gid jeg havde det som i gamle dage,
    dengang Gud sørgede så godt for mig,
³ da han udøste sin velsignelse over mig
    og fjernede alle forhindringer fra min vej.
⁴ Jeg husker endnu mine velmagtsdage,
    dengang Gud var gæst i mit hjem.
⁵ Den Almægtige var altid hos mig,
    og jeg havde mine børn omkring mig.
⁶ Mine køer gav spandevis af mælk
    og min olivenpresse mængder af olie.

⁷ Jeg havde min plads blandt lederne i byen
    og sad som dommer på byens torv.
⁸ De unge trådte ærbødigt til side, når jeg kom,
    og de ældre rejste sig op i respekt.
⁹ Snakken forstummede blandt lederne,
    alle tav stille for at høre mig tale.
¹⁰ Selv de mest ansete satte fingeren for munden,
    for at alle kunne høre, hvad jeg havde at sige.

¹¹ Alle, som hørte mig, lovpriste min visdom,
    alle, der så mine handlinger, roste mig for dem.
¹² Jeg reddede de hjælpeløse ud af deres problemer,
    hjalp de forældreløse til at få deres ret.
¹³ De døende velsignede mig,
    deres enker jublede af glæde.
¹⁴ Jeg blev anset for at være ærligheden selv,
    retfærdigheden i egen høje person.
¹⁵ Jeg blev de blindes øjne
    og de lammes fødder.
¹⁶ Jeg blev de fattiges forsørger
    og de fremmedes forsvarer.
¹⁷ Jeg vristede uskyldige ofre
    ud af gabet på de gudløse.

¹⁸ Jeg forventede en fredfyldt død
    efter et langt og lykkeligt liv.
¹⁹ Jeg var som et træ, hvis rødder når til vandet,
    og hvis grene forfriskes af nattens væde.
²⁰ Jeg blev æret hver eneste dag,
    og min styrke blev dagligt fornyet.

²¹ Folk spurgte mig til råds og lyttede opmærksomt,
    de ventede spændt på, hvad jeg havde at sige.
²² Når jeg havde talt, sagde ingen mig imod,
    men de tog imod mine råd med glæde.
²³ De så frem til mine gode råd,
    som landmanden ser frem til regnen,
og sugede min vejledning til sig,
    som var de den tørre jord.
²⁴ Når jeg smilte til folk, fik de håbet tilbage,
    når jeg så venligt på dem, lyste de af glæde.
²⁵ Jeg viste dem vejen, de skulle gå,
    og fungerede som deres leder.
Jeg gik i spidsen for dem som en konge,
    jeg var den, som trøstede de sørgende.