Add parallel Print Page Options

Elifaz’ tredje tale til Job

22 Elifaz gav straks svar på tiltale:

„Hvad gavn har Gud af et menneske?
    Hvad kan de kloge gøre for ham?
Hvad ville det gavne den Almægtige,
    hvis du var uskyldig og fejlfri?

Straffer han dig måske for din fromhed?
    Ville han dømme dig, hvis du var uskyldig?
Nej, det være på grund af din ondskab.
    Du have begået utallige synder.
Måske du udnyttede en ven, som lånte penge af dig?
    Måske tog du alle hans ejendele i pant?
Måske du nægtede den tørstende vand
    eller undlod at give den sultende mad?
Selv om du var umådelig rig
    og havde stor magt og indflydelse,
afslog du måske at hjælpe enker i nød
    og tog håbet fra forældreløse børn?
10 Det må være derfor, du er fanget i en fælde
    og nu må svede angstens sved.
11 Derfor er du fange i et mørkt hul
    og sidder i problemer til halsen.

12 Bor Gud ikke i den højeste himmel?
    Se på stjernerne og erkend hans storhed.
13 Alligevel siger du: ‚Hvad ved Gud?
    Han kan ikke se gennem de tætte skyer.
14 Når han vandrer rundt på himmelbuen,
    skjuler skyerne os for hans blik.’
15 Er du på vej tilbage til de gamle traditioner,
    som nogle af vores ugudelige forfædre fulgte?
16 Husk på, at de blev revet bort i utide,
    og deres livsgrundlag smuldrede under dem.
17 De sagde til den almægtige Gud:
    ‚Lad os være i fred! Hvad kan du gøre for os!’
18 Og dog var det ham, der gav dem velstand!

Men sådan vil jeg ikke tænke.

19 De retskafne glæder sig, når de onde bliver straffet,
    de uskyldige jubler og siger:
20 ‚Nu er det ude med vores fjender!
    Alt, hvad de ejede, gik op i røg!’

21 Slut nu fred med Gud,
    lad dig forsone med ham,
        så du igen kan blive lykkelig.
22 Hør på ham, når han vejleder dig,
    og ret dig efter, hvad han siger.
23 Vend dog om til Gud og ydmyg dig,
    gør op med enhver synd i dit liv.
24 Opgiv din pengegriskhed,
    skaf dig af med dit dyrebare guld,
25 så den Almægtige selv bliver dit guld,
    så du værdsætter ham mere end alt dit sølv.
26 Så vil du kunne glæde dig over ham
    og se ham frimodigt i øjnene.
27 Så hører han dig, når du beder,
    og du kan takke ham for, at svaret kommer.
28 Hvad end du tager dig for, vil lykkes for dig,
    og du kan se frem til lysere tider.
29 De stolte og hovmodige piller han ned,
    men de ydmyge giver han oprejsning.
30 Gud redder den uskyldige.
    Rens dig selv, så du kan blive reddet.”[a]

Footnotes

  1. 22,29-30 De to vers er ret uforståelige i grundteksten. Måske kan de oversættes som: Når folk har problemer, og du beder Gud om at hjælpe dem, vil han også redde dem. Han er parat til at hjælpe de uskyldige, og din retskaffenhed kan være med til at redde dem.