Ezekiel 2
Bibelen på hverdagsdansk
Ezekiel kaldes og udrustes til profet
2 Stemmen sagde: „Menneske, rejs dig op! Jeg har noget at sige til dig,” 2 Mens stemmen talte, kom Åndens kraft over mig og rejste mig op, og jeg lyttede omhyggeligt til hans ord.
3 „Jeg sender dig til Israels folk, til dem, som har gjort oprør imod mig. Både de nulevende og alle deres forfædre har brudt den pagt, som jeg indgik med dem. 4 Det er et hårdhjertet og stivnakket folk, men jeg sender dig til dem med et budskab fra mig, Herren, deres Gud. 5 Det kan godt være, at de ikke vil høre på dig, for det er et oprørsk folk, men så ved de i hvert fald, at jeg har sendt en profet til dem. 6-7 Du skal ikke være bange for dem. Du skal ikke tage dig af, hvad de siger, selvom deres ord stikker som torne og skorpioner. Frygt ikke for deres skulende blikke, husk på, at det er et oprørsk folk. Du skal tale mit ord til dem, uanset om de vil høre på dig eller ej. 8 Men du skal høre godt efter, hvad jeg siger til dig, og lad dig ikke smitte af deres oprørske indstilling. Luk munden op og spis det, jeg nu giver dig.”
9-10 Derefter så jeg en hånd, som rakte en bogrulle frem imod mig. Da han rullede den ud, så jeg, at den var beskrevet på begge sider, og at den var fuld af klagesange, suk og sørgelige ord.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.